De nye ferieboligmarkeder som Tyrkiet og Bulgarien er langt mere udsatte for den igangværende finanskrise som f.eks. de traditionelle ferieboligmarkeder i Spanien og Frankrig. Det mener Erik Uhrskov, der er vicedirektør i Nykredit. Han begrunder vurderingen med, at folk ofte køber feriebolig i Frankrig og Spanien for at flytte derned på et tidspunkt, og så betyder lidt udsving i prisen ikke så meget.
Sådan forholder det sig ikke med Bulgarien og Tyrkiet, hvor mange danskere ifølge Erik Uhrskov har købt en ferielejlighed som en investering. Det er ikke to lande, som folk på samme måde overvejer at flytte ned til på et tidspunkt. Derfor tror jeg også, at der er nogle, der har brændt fingrene, siger vicedirektøren i artiklen.
Erik Uhrskov mener generelt, at man som køber skal gøre sig helt klart, om man køber en ferielejlighed til eget brug eller som en investering. Og den sidste af de to kan være en risikabel ting lige nu, lyder hans advarsel ifølge artiklen.