BOLIG, FORENINGER, ADVOKATER, LEJLIGHEDER, SKØDER

Xpert-svar om ejerforening contra usolgte lejligheder

Flag UDLANDSXPERTERNE 20-05-09 ~2 minutters læsning · 226 ord

Tak for dit spørgsmål. Det korte svar er, at alle ejere er forpligtigede ligeligt.

Det vil sige at det ingen rolle spiller om boligen bliver brugt eller ej, og om ejerne af boligen er privatperson, firma eller andet. Den person eller det firma som på skødet står som ejer, er ansvarlig for disse betalinger.

Så juridisk set skal og bør bygherre selvfølgelig betale.

Situationen som du beskriver den er desværre ikke enestående, og må vel for en stor dels vedkommende tilskrives forskel i mentalitet. Vi som Skandinaver syntes at bygherre burde have en interesse i at projektet fremstår pænt og nydeligt, så han hurtigere kan få solgt de tomme lejligheder. Bygherre derimod forstår ikke at han skal betale for noget som han ikke bruger, altså pool og så videre.

Faktum er dog, at han er forpligtiget til at betale. I fald han nægter er sidste udvej at stævn ham. Denne stævning skal komme fra ejerforeningen, og denne beslutning bør tages i bestyrelsen. Herefter kan sagen gives videre til en advokat.

En anden måde – og noget som under alle omstændigheder bør prøves – må være at opnå et kompromis med bygherre, og få ham til at betale for eksempel halvdelen. Det kan formentlig løse problemet ligesom det ofte er værd at undgå de alt for store konfrontationer mod en acceptabel løsning.

Med venlig hilsen

Bo Thygesen

Skribentmail: