BOLIG, SKATTER, AFGIFTER, EJENDOMME, EJENDOMSVÆRDISKAT, LEJLIGHEDER, SKØDER

Kan ikke betale sig at glemme at betale ejendomsværdiskat fra DANEMLAK

Flag 24-08-06 ~3 minutters læsning · 464 ord

Hej,

En yderst interessant debat webmaster Jan Larsen har sat gang i synes jeg :-). Jan Larsen har gjort et godt stykke arbejde. Han har sat en debat i gang om et aktuelt emne efter at det danske skattevæsen for tre dage siden fik grønt lys til at afkræve danske ejendomsmæglere, realkreditinstitutter, banker og sparekasser oplysninger om, hvilke personer de har hjulpet til en bolig i udlandet. Samtidig har han fået en masse pluspoint til sin hjemmeside www.udvandrerne.dk. Genial ide Jan, to fluer med et smæk :-)

Jeg vil kort sige at jeg synes at det er yderst urimeligt at man skal betale skat af en bolig man har i udlandet. Men når loven siger at man skal så skal man også rette sig efter loven uanset hvor urimeligt man synes det.

En del mennesker der har købt ejendom i Tyrkiet tror at man kan spare en masse penge ved at «glemme» at melde til skattevæsenet at man har købt ejendom i udlandet. Men lad os nu prøve at regne på det.

Ejendomsværdiskatten er på 1% af den offentlige ejendomsvurdering. Lad os antage at man har købt en lejlighed i Tyrkiet som koster 70.000 Euro. Den offentlige ejendomsvurdering (det der står på skødet, TAPU) vil efter min vurdering være maksimum 40.000 Euro. Hvi man tager 1% af 40.000 Euro giver det en ejendomsværdiskat på 400 Euro om året. Omregnet i danske kroner er det 250 kr om måneden. Husk endelig på at dette er maksimum beløb. I mange tilfælde er den offentlige ejendomsvurdering endnu lavere. Køber man foreksempel noget der er under opførsel og opnår sit skøde før byggeriet bliver godkendt (før ISKAN) kan den offentlige ejendomsvurdering være meget lavere. Jeg har erfaret at den kan komme helt ned og være 5000 Euro for en lejlighed der er handlet for 67.500 Euro. 1% af 5000 Euro giver 50 Euro om året, altså ca. 31,25 Dkr om måneden.

Husk også at hvis man ikke giver Told og Skat besked om at man har købt en lejlighed i udlandet og sælger lejligheden efter en del år og scorer en gevinst….hvordan skal man så forklare Told og Skat hvor man har tjent denne gevinst fra? Denne gevinst vil automatisk blive sorte penge som man ikke kan bruge til andet en rødvin, tøj, ferie og lignende. Du kan altså ikke tage en stor gevinst med hjem til Danmark og købe dig en bil. Jo du kan godt men så håb i hvertfald på at Told og Skat ikke opdager det.

Tænk jer godt om. Kan det betale sig at tage så stor en risiko fordi man vil spare et beløb mellem 31,25 - 250 Dkr om måneden? NEJ!!! Jeg vil anbefale, kæmp for at få loven ændret men så længe den ikke er ændret så betal jeres ejendomsværdiskat.

Skribentmail: