BOLIG, FORENINGER, ADVOKATER, BOLIGEJERE, BÅDE

Xpert-svar om beskæring af træer

Flag UDLANDSXPERTERNE 06-06-15 ~3 minutters læsning · 501 ord

Kære spørger,

Forholdet mellem en ejerforening og en kommune er i virkeligheden ikke så meget anderledes end forholdet mennesker i mellem. Det bør bygge på gensidig respekt og forståelse.

Hvis dine naboer beder dig om en lille og simpel tjeneste, så udfører du selvfølgelig denne i stedet for at skabe en unødvendig og ukonstruktiv konflikt. Også selvom ønsket er afleveret mundtligt og ikke via dennes advokat!

Ligeledes kan jeg ikke forestille mig at kommunen beder et kompleks om at beskære sine træer uden grund. Det kunne feks være at grene eller lignende fra komplekset er vokset ud over offentlig vej. Dette kan i yderste konsekvent være til gene for både gående og bilister.

Som kompleks bør man måske i stedet være glad for at kommunen viser interesse for ens område, og forsøger at holde og de offentlige områder omkring dette pænt.

Så i fald en kommune beder en ejerforening om at beskære sine træer, så ville jeg skynde mig ud med hækkesaksen.

Når den ønskede beskæring så er foretaget ville jeg ringe til den pågældende medarbejder på kommunen og informere vedkommende om at træerne er blevet beskårede som ønsket, og måske endda invitere ham en tur forbi komplekset, således at komplekset kan etablere et endnu bedre og konstruktivt forhold til kommunen og myndighederne.

Næste gang er det måske komplekset som har brug for en tjeneste fra kommunens side.

For eksempel ved jeg at kommunerne ofte ikke er så gode til at fjerne skrald og affald fra småvejene rundt omkring komplekserne, og i forbindelse med at man viser sin gode vilje og beskærer de ønskede træer, kunne man som ejerforening pænt og høfligt spørge kommunen om de ikke ville gengælde tjeneste og komme forbi for at fjerne affald og skidt fra vejene omkring ens kompleks.

Men for at vende tilbage til dit indledende spørgsmål: I fald en kommune mundtligt pålægger en ejerforening at beskære sine træer og denne ikke efterlever dette, vil kommunen selvfølgelig vurdere om det er nødvendigt med et skriftlig pålæg.

I fald ejerforeningen modtager et sådant, og ejerforeningen stadig ikke beskærer sine træer, vil jeg antage at kommunen kobler sin juridiske afdeling på sagen, i fald kommunen skønner dette er nødvendigt.

Jeg er desværre ikke kvalificeret til at svare på spørgsmål i forhold til jura, så hvorledes en sådan sag vil forløbe kan jeg ikke svare på.

Her vil jeg dog gentage, at et simpelt spørgsmål om beskærelse af nogle træer aldrig bør nå så vidt. Egentlig overrasker det mig at det overhovedet kommer så langt som til et spørgsmål her til UdlandsXperterne på udvandrerne.

I forhold til dit spørgsmål nummer 2, så er det således at et kompleks er forpligtiget til at holde sine træer, buske og andet i en sådan beskaffenhed at disse ikke udgør en fare for beboerne eller andre som befinder sig på matriklen.

Det kræver således ikke en tilladelse fra kommunen at gå en tur i haven, beskære sine træer eller foretage anden form for havearbejde indenfor kompleksets matrikkel.

Med venlig hilsen

Bo Thygesen

Skribentmail: