Smykkefirmaet Pandora producerer en stor del af sine varer i Thailand, og det er også en god forretning rent skattemæssigt. Firmaet har nemlig aftalt med den thailandske stat, at det ikke skal betale selskabsskat i landet. Desuden slipper firmaets thailandske datterselskaber for at betale udbytteskat til sine aktionærer.
Aftalen betyder, at hele Pandora i 2009 kunne holde den gennemsnitlige selskabsskat nede på 16 pct., hvor andre danske firmaer som Vestas og Carlsberg måtte bløde 28 pct. i selskabsskat.
Skattefritagelsen i Thailand gælder dog ind til videre kun til august 2012. Men Torben Ballegaard Sørensen, formand for Pandora, mener, at det er muligt at lave en ny aftale med den thailandske stat, som ikke vil være væsentlig anderledes end den nuværende, fremgår det af artiklen.