Hej,
Man kan normalt trække alle former for renter fra på sin danske selvangivelse, så længe man afdrager og oplyser hvem, der er udlåner. Tinglysningen er ikke afgørende.
Jeg sidder i Thailand og har derfor vanskeligt ved at forholde mig til danske forhold, og spørgsmål omkring forskellen mellem folkepension og førtidspension bør rettes til din sagsbehandler.
Jeg formoder, at din kone er thai. Årsagen til, at man på den ene eller anden måde kan få mindre på pension, uagtet hvorledes regnestykket foretages, altså om der trækkes fra eller lægges til, er, fordi en pension i Danmark er baseret på, at ens ægtefælle eller samboende også har et arbejde eller er på en eller anden overførelsesindkomst, herunder fx pension.
Jeg formoder med andre ord, at loven i Danmark er skruet sådan samme, at den ikke kan tage hensyn til, at din kone ikke kan få førtidspension af de thailandske myndigheder.
Samtidig formoder jeg, at du ikke kan få hendes skattefradrag, da hun ikke har cpr.nr. og heller ikke selvangiver i Danmark.
‘
Men jeg skal igen fastholde, at min rolle her i panelet er svare på spørgsmål omkring Thailand, og at jeg kun har overfladisk kendskab til danske love og bekendtgørelser.
Med venlig hilsen,
Robert Kronberg