JOB, ØKONOMI

Dansker i job føler, at han lever som en konge

Flag 24-08-12 ~Et minuts læsning · 145 ord

Hvis du har et job i Thailand, sådan som danskeren Jonas Overgaard har det, så vil du føle det, som om du lever som en konge. Din løn rækker simpelthen længere, fordi det er så billigt at leve i Thailand, mener danskeren.

Jonas Overgaard har boet tre år i Thailand, hvor han er salgschef og partner i it-virksomheden VSI Group. Desuden driver han et call center. Han står lige nu foran at skulle arbejde i København i et år. Men derefter planlægger han at flytte tilbage til Thailand, som er gået hen og blevet hans nye hjem.

Det er ikke blot den store købekraft, der trækker i danskeren. Der er i det hele taget utroligt mange muligheder i Thailand, mener han. Man kan tage en tur i poolen inden arbejdet - eller tage en udflugt hen og se på vandfald, fortæller Jonas Overgaard i artiklen.

Skribentmail:

Mere info: http://www.metroxpress.dk/nyheder/ung-dansker-i-thailand-vi-lever-som-konger/KOblhv!iRymsZIBwCu4Q/