JOB, STATISTIK

Her har over 50.000 danskere fundet job

Flag 02-09-12 ~Et minuts læsning · 114 ord

Mens væksten i Danmark står stille eller kører i bakgear, så har tusindvis af danskere fundet et job og et nyt livsgrundlag i Norge.

Mellem 50.000 til 60.000 danskere arbejder i Norge. Det skønner Hugo Østergaard-Andersen, den danske ambassadør i Oslo.

Udover at få et arbejde oplever de mange danskere i Norge, at lønnen ofte er højere end i Danmark, samtidig med at skatten er lavere.

Og så er der endda plads til mange flere danske hænder og hoveder i fjeldlandet. Der står fortsat 60.000 job ledige på det norske arbejdsmarked, vurderer Arbeids- og velferdsetaten (NAV), som er det norske beskæftigelsesministerium.

Især omkring Oslo er der job at få, vurderer Hugo Østergaard-Andersen ifølge artiklen.

Skribentmail:

Mere info: http://www.business.dk/arbejdsmarked/danskere-valfarter-til-norsk-jobfest