Rejs på ferie i Thailand, og tjen nogle af ferieudgifterne hjem ved at få ordnet dine tænder på feriestedet. Sådan lyder rådet i artiklen, der argumenterer for, at rejsen til Thailand kan blive helt gratis på grund af de besparelser, der er at hente på en lang række behandlinger og forbrugsvarer i landet.
Bl.a. er der godt 70 pct. at spare på en tand-afblegning hos Bangkok Dental. En tandafblegning med laser koster DKK 5000 i Danmark, mens klinikken i den thailandske hovedstad klarer opgaven for DKK 1500 - eller 70 pct. mindre. Ønsker du i stedet en almindelig afblegning af dine tænder, skal du ryste op med DKK 2800 hos en tandlæge i Danmark, mens Bangkok Dental ifølge artiklen ordner sagen for DKK 750. Det giver en besparelse på 73 pct.