Hvis du vil spare mest muligt på at købe en ny iPhone, så er det Thailand, du skal købe den i. Landet er det klart billigste ifølge Ekstra Bladets pristjek. Du kan spare op til DKK 1000 på at købe smartphonen i det fjernøstlige land.
Prisforskellene fremgår af en gennemgang, som Ekstra Bladet har lavet af alle Apple hjemmesider i verden. Den viser, at Thailand er billigst med iPhones og iPads, mens Sydkorea og Singapore følger lige efter. Omvendt ligger de danske priser helt i top. Kun Norge, Sverige og Tyrkiet er dyrere at købe Apple-produkter på nettet i.
En iPhone og en iPad kan som tommelfingerregel bruges i Danmark uden videre, hvis den er ulåst. Men du skal være opmærksom på, at opladeren passer til det land, apparatet er købt i. På samme måde gælder garantien som udgangspunkt også kun i det land, du køber en vare i. Men lige præcis Apple tager sig ofte af klager over produkter købt i udlandet.
Desuden skal du holde øje med de regler for told og skat, som gælder i det land, du køber din iPhone eller iPad i. Det kan også være, at du skal betale en lokal skat oven i den opgivne pris. Det gælder f.eks. i USA, fremgår det af artiklen.