Professionelle, danske pokerspillere vil flygte til Sverige og andre lande, som er mindre på jagt efter gevinster fra poker, end det danske skattevæsen. Det vurderer Mikael Strunge, direktør i Poker Net, efter en dom i november 2008 fra Østre Landsret.
Dommen betød, at en dansk pokerspiller fik beslaglagt en pokergevinst på næsten 200.000 kroner. Mange andre danske pokerspillere frygter nu, at dommen kan koste dem fem års indtjening. Ja, nogle af dem står til at gå personlig konkurs. Derfor overvejer nogle af pokerspillerne at gå i eksil, fortæller direktøren ifølge et Ritzau-telegram.