Allerede fra næste skoleår kan den første dansk-svenske klasse blive en realitet.

Geijerskolen i Malmø har nemlig taget initiativ til at starte en såkaldt øresundsklasse. En klasse, hvor undervisningen foregår på både dansk og svensk, og hvor både dansk og svensk kultur skal integreres i fag og undervisning.

»Den største indvandring til Malmø kommer faktisk fra Danmark. Samtidig har mange dansk-svenske familier vist interesse for at få deres børn i en øresundsklasse,« siger Susanne Månsson, der er viceskoleinspektør på Geijerskolen og ansvarlig for projektet med øresundsklassen.

Der bor over 17.000 danskere i Malmø. Og den danske indvandring har fået Geijerskolen til at have faget øresundskundskab på skemaet siden efteråret. Faget lægger særlig vægt på dansk-svensk sprog og kultur, hvor begge sprog er integreret i faget. Skolen fik 50 tilmeldinger til det nye fag, men aldersspredningen var dengang for stor til, at man kunne oprette en separat klasse.

Nu forsøger Geijerskolen igen at starte en øresundsklasse op allerede fra næste skoleår.

»Vi har søgt om midler hos Nordisk Ministerråd til at starte øresundsklassen, og vi forventer svar den 5. december,« siger viceinspektør Susanne Månsson. For hende handler den nye klasse om at skabe en bedre integration i Øresundsregionen.

»Det er en enorm kompetence at have indgående kendskab til to sprog og kulturer. Det er vores mål, at give børnene i klassen større mulighed for at studere og arbejde på begge sider af sundet. Vi forsøger at give dem kompetencer til at blive øresundsborgere. Og jo tidligere i livet man begynder på den integration, jo bedre,« mener Susanne Månsson.

Dobbeltkultur

Også i Danmark er der fokus på familier med rod i både den danske og svenske kultur. Netværket »Øresundsfamilier« forsøger at sætte fokus på, hvad det vil sige at være øresundsborger. Samtidig ønsker de børnehaver, hvor der både er danske og svenske pædagoger, så børnene kan udvikle begge identiteter.

»Vi ønsker, at vores børn skal have lov til at udvikle en dobbeltkultur. De skal have lov til at være både danske og svenske ligesom deres forældre,« siger Anna Taws, der selv er svensk, men har boet i Danmark i ni år sammen med sin danske mand. Hun har selv en søn på tre år og er en af initiativtagerne til netværket.

Vigtig at starte tidligt

Der bor over 7.000 personer med svensk statsborgerskab i den danske hovedstadsregion. Og netværkets arbejde har fået Københavns Kommune til at nedsætte et udvalg, der skal kigge på muligheden for at lave en decideret øresundsbørnehave.

»Børnehaven skal ikke kun være for børn af blandede familier. Det kan også sagtens være for børn, der skal have mulighed for at skabe sig en fremtid på den anden side af Øresund,« siger svenske Nina Hallgren, der har boet i København i 12 år og også er med i netværket »Øresundsfamilier«.

Og netop dét at begynde tidligt med integrationen af en svensk eller dansk kultur er afgørende for, i hvor høj grad det lykkedes, mener adjunkt på Handelshøjskolen i København, Birgit Stöber, der har skrevet ph.d. om Øresundsregionen.

»At skabe en øresundklasse lyder som et rigtig godt projekt, fordi det er vigtigt allerede i en tidlig alder at blive opmærksom på forskelle i sprog og kultur,« siger Birgit Stöber.

Hun understreger, at det er vigtigt, man bevarer begge sprog intakte.

»Jeg synes, at blandingen - en slags øresundsspeak - er en fare. Fordi så mister man mange nuancer, og så kan man alligevel ikke begå sig i det svenske og omvendt,« påpeger Birgit Stöber.