Sygeplejerske Ingela Liljestrand fra Skåne risikerer at skulle betale SEK 260.000 i arbejdsgiverafgifter til Sverige, blot fordi hun har haft 60 timers arbejde i Norge. Det svarer til en efterbetaling på DKK 3700 for hver time, hun har arbejdet i Norge. Forklaring følger!
Svenske Ingela Liljestrand har draget over Øresund og arbejdet som sygeplejerske i Danmark i 16 år. Som grænsependler har hun valgt at betale sin skat i Sverige, men fra 2009 kom der nye regler, som betød, at hun nu skulle betale arbejdsgiverafgifter til Sverige for sit arbejde i Danmark.
Dog kunne den svenske sygeplejerske slippe for at betale afgifterne, hvis hun søgte dispensation hos Pensionsstyrelsen i Danmark. Detgjorde hun så, og dspensationen blev givet for 3 år.
For at få timer arbejdede Ingela Liljestrand også i alt 60 timer i Norge. Det var i 2009, og hun regnede ikke med, at det var noget problem, når hun havde fået dispensation én gang. Desuden havde hun en svensk godkendelse til at arbejde i både Sverige, Danmark og Norge.
Men det viste sig siden, at arbejdet i Norge krævede endnu en dispensation - fra Pensionsstyrelsen i Danmark. Og den blev afvist. Samtidig trak den danske styrelse sin tidligere dispensation tilbage, så den sluttede på første arbejdsdag i Norge.
At tilbagebetale: SEK 260.000 i arbejdsgiverafgifter for perioden 2009 til 2011.
Reglerne er siden ændret, men Ingela Liljestrand siger rent ud, at straffen har knækket hende. Hun frygter, at hun bliver nødt til at tage lån i sit hus eller helt sælge det for at skaffe pengene.
Lige nu ligger sagen til endelig afgørelse i EU-Kommissionen. Den danske minister for nordiske anliggender, Manu Sareen ®, beklager svenskerens situation, men han mener ifølge artiklen ikke, at det er muligt at hjælpe hende fra dansk side.