Som chef i f.eks. Tyskland følte Frank Fiskers, at han var nødt til at holde meget på formerne - og blandt andet gå med slips. Helt modsat er det i Sverige, hvor han nu bestrider jobbet som CEO på Scandic Hotels. I Sverige går Frank Fiskers næsten aldrig med slips på jobbet.
Samtidig vil en leder i et svensk firma typisk ikke sige sin mening så direkte som f.eks. i et dansk firma. I Sverige er lederstilen langt mindre kontant. Her vil lederen først og fremmest sikre sig, at der er enighed i ledergruppen. Også selv om der så går betydelig længere tid med at træffe beslutningen, lyder Frank Fiskers erfaring med at arbejde som leder i Sverige set i forhold til andre lande.
Omvendt er svenske ledere bedre til at tænke internationalt og strategisk end danske leder, tilføjer den danske hoteldirektør i artiklen.