INVESTERING, ØKONOMI, ERHVERVSEJENDOMME

En procent mere i afkast hinsidan

Flag 19-06-08 ~Et minuts læsning · 150 ord

Det giver rundt regnet en procent mere i årligt afkast, hvis du skifter din investering i københavnske erhvervsejendomme ud med erhvervsejendomme i Malmö. Det fremgår af oplysninger fra det danske erhvervsmæglerselskab Sadolin & Albæk og Newsec, der er firmaets svenske samarbejdspartner.

Kontorejendomme i København kaster p.t. ca. 5 pct. af sig om året, mens de bedste placeringer i Malmö ligger på 6 pct. Inden for butiksejendomme er forskellen endnu større hen over Øresund. I Malmö giver ejendommene på strøget et afkast på 5-6 pct. om året, hvor det i København ligger nede på lidt over fire pct.

Det højere afkast på den svenske side af Øresund skyldes, at risikoen er højere hinsidan. Bl.a. er der flere ledige erhvervslokaler i Malmö end i København. Dog er ledighedsprocenten for kraftig nedadgående. I 2005 var den på 16 pct. i Malmö, mens den nu er faldet til 8 pct., fremgår det af artiklen.

Skribentmail: