Gennem mange år og konstant siden 1990erne har Danmark været et betydeligt rigere land end Sverige. Men nu er rollerne byttet op. Sverige overhalede Danmark i velstand i 2011 og har siden øget sit forspring.

Gabet fra det danske niveau op til det svenske er lige nu et par procent, men det står til at vokse yderligere i de kommende år, fordi den svenske vækst ser ud til at blive større end den danske.

Hvorfor Danmark langsomt er ved at sygne hen, mens Sverige pludselig brager frem, er der mange årsager til, men svenske Anna Råman, der er senioranalytiker hos Nykredit, peger på, at Sverige gennem mange år har haft en markant lavere lønstigning end Danmark og dermed ikke fået forværret sin konkurrenceevne på samme måde som Danmark fik især frem til 2008.

»Men Sverige har også lavet flere reformer end Danmark, der har øget arbejdsstyrken og beskæftigelsen,« siger hun.

Professor og direktør

ved Institutet för Näringslivsforskning Magnus Henrekson er forfatter til bogen »Varför går det bra for Sverige«, og han peger også på, at det er en bedre konkurrenceevne, men også lavere skatter, som har sat fart på Sverige.

»Men Sverige har heller ikke haft den bank-og boligkrise, som Danmark har. De svenske boligpriser er fortsat med at stige og gældsætningen hos private husholdninger er nu meget høj. Det er bekymrende, og politikerne har ikke turdet gøre noget ved problemet ved eksempelvis at sænke værdien af rentefradraget nu, hvor renten er meget lav,« siger Magnus Henrekson.

Det samlede skattetryk i Sverige er faldet fra 48,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i 2006 til nu 44,5 procent. Dermed er det danske skattetryk på 48,1 procent - 3,6 procent point højere end i Sverige.

En typisk svensk lønmodtager har siden 2006 fået op mod 2.000 kroner mere til forbrug om måneden, som følge af lavere skatter.

Pensionister har fået omkring 1.000 kroner mere, mens arbejdsløse og syge omvendt har fået mindre.

»På den måde har den svenske regering øget incitamentet til at tage et arbejde. I Danmark er der derimod fortsat kun en ganske lille gevinst ved at få et lavtlønnet arbejde, hvilket låser mange fast på offentlige ydelser,« siger Magnus Henrekson.

Selskabsskatten er også sat ned i Sverige fra 26,2 til 22,0 procent, og så er boligskatterne, som før var på højde med niveauet herhjemme, erstattet af en årlig afgift på 6.000 kroner, uanset hvor dyrt et hus eller lejlighed, der er tale om.

Sverige har også indført et håndværkerfradrag på 50.000 årligt per person til forbedring af boliger, hjælp til rengøring, havearbejde, indkøb og andet. Samlet kan en familie med to vokse få et fradrag på højst 100.000 kroner årligt på denne måde, mod bare 15.000 kroner per person herhjemme.

Cheføkonom Mads Lundby

Hansen fra tænketanken CEPOS kalder de svenske erfaringer »relevante for Danmark, der er fanget i en dårlig cirkel med lav vækst, en historisk stor offentlig sektor og verdens højeste skattetryk.

»Vi burde gøre noget af det samme som Sverige, hvis vi skal undgå at sakke yderligere bagud i velstand i de kommende år,« siger han.

Men hos AE-rådet vurderer chefkonsulent Frederik I. Pedersen, at det især er den indenlandske efterspørgsel, som er steget i Sverige, mens dansk og svensk eksport har klaret sig nogenlunde lige godt.

»Forbruget i Danmark er blevet presset ned af faldende boligpriser. Men i Sverige er boligpriserne slet ikke faldet, de er blevet ved med at stige, og er nu 100 procent højere end i 2000, hvor de herhjemme kun er 50 procent højere,« siger han.

Det svenske Finansministerium anslår, at de senere års mange reformer har øget den svenske arbejdsstyrke med 279.000 personer og løftet beskæftigelsen i Sverige op fra 4,4 millioner i 2006 til nu 4,7 millioner. Det svarer til en stigning på tæt ved syv procent, mens den danske beskæftigelse i samme periode er faldet med fem procent til 2,7 millioner.

Men Frederik I. Pedersen siger, at hvis der kigges frem mod 2020, eller længere endnu, så er de danske reformer på højde med de svenske.

»Sverige er rigere end Danmark nu. Men det er kun få år siden, at Danmark var foregangsland.

Så det kan hurtigt skifte,« siger han.