Hver sjette dansker køber ind i Sverige mindst én gang om året, og blandt sjællænderne er det 30 pct., der har mindst et årligt indkøb hinsidan.
Danskernes indkøbsvaner på den anden side af Øresundsbroen er afdækket i en spørgeskemaundersøgelse, som Capacent har lavet for Dansk Erhverv blandt 1432 repræsentativt udvalgte danskere i april og maj 2010.
Det er hovedsagelig tøj og sko, som danskerne bruger penge på, når de køber ind i Sverige. Det drejer sig om 67 pct. af de personer, som køber ind i det nordiske broderland. De næste varer på hitlisten er fødevarer (56 pct.) og elektronik/IT/bøger (39 pct.). Hver 10. shopping i det svenske går i øvrigt en tur forbi en svensk mekaniker, tandlæge eller optiker, viser undersøgelsen.
Tallene bekræfter endnu en gang, at danskerne flytter deres indkøb til Sverige, og det er trist for de danske butikker, lyder kommentaren fra Jens Birkeholm, direktør i Dansk Detail, ifølge artiklen.