Sverige er et økonomisk paradis for danske børnefamiler. Den danske familien Aistrup, der har boet i Skåne siden 2001, kan p.t. klare sig med et husholdningsbudget på DKK 8000. Og husholdningen omfatter to voksne og fire børn - inklusiv indkøb af bleer, fremgår det af artiklen.
Familiefaderen, Casper Aistrup, har desuden anskaffet sig en stor brugt Chrysler minibus til kun DKK 60.000, og det koster beskedne DKK 2000 at få tre børn passet i børnehave. Slutresultatet er, at familien slet ikke har råd til at flytte tilbage fra Malmö, hvor den har slået sig ned i et 240 kvm typehus i byens udkant.
Selv ferierne i Danmark bliver der nu skåret ned på. I 2007 holdt familien ferie i et dansk sommerhus og i Legoland, og den samlede regning løb op i DKK 40.000. Så næste år går ferierejsen til Grækenland. Det er billigere, fortæller hustruen, Mette Aistrup, i artiklen.