Tanken om at forsvinde fra juleræset et par døgn med familien, men uden at forlade julen ligger snublende nær. Shoppe i andre butikker, end de sædvanlige - og som en ekstra appelsin i julehatten blive sejlet ud i den svenske skærgård med julemiddag i et gammelt toldhus, sæl-safari i Skagerak, julemarked på havnekajen og overnatning på øen Hönö.

Altsammen kan nås på en forlænget weekend med start fredag morgen og hjemkomst søndag aften, uden at det hverken behøver at gå amok økonomisk, føles hektisk eller at den dyrebare tid går med at vente i lufthavne.

Destinationen hedder Göteborg. Tre og en halv time med bil eller tog fra København, og med yderligere kun 20 kilometer fra byens centrum ud til øerne i skærgården. Begynd med et døgn i Sveriges næststørste by, hvor man med det samme føler sig som turist i en metropol. De blå sporvogne, man kan hoppe af og på, er desuden med til at øge fornemmelsen af at være »på rejse«. Måske ikke så langt væk, men alligevel.

Med en halv million indbyggere, hvoraf 60.000 er studerende, har byen et godt og ungt drive. Også om aftenen, hvor den lange og brede boulevard, som kaldes for Avenyn med sine teatre, caféer og restauranter i hele december ligner funklende diamanter, når de tusindvis af hvide julelys blinker om kap. For julelys kan byen ikke få nok af. En ualmindelig lang lysallé på tre kilometer fører den besøgende fra byens centrum og op til Liseberg, hvor der udover forlystelser og et gigantisk julemarked er mulighed for at stå på ski - i kunstigt sne, forstås - eller løbe en tur på skøjter. På vej til Liseberg kommer man forbi flere julemarkeder, og er man til svensk nostalgi og gamle traditioner, er der ingen vej uden om Kronhuset. Et indendørs julemarked i byens ældste officielle bygning, hvor udstillerne er klædt i nationaldragter og hjemmelavede delikatesser og kunsthåndværk kan købes i boderne.

Delikatesser finder man også i Saluhallen fra midten af 1800-tallet. Alene atmosfæren i den gamle markedshal, som engang var centrum for byens handlende, men i dag er hjemsted for delikatesser fra hele verden er et besøg værd. Skarpe oste, gigantiske skinker, franske patéer, konfekt og kager, der dufter af vanillie, chilimarieneret okse, krydret italiensk pølse og duften af stærk kaffe. Svenskerne går meget ud og spiser i frokostpausen, og Saluhallen er en summende heksekedel omkring frokosttid, ikke mindst i december.

En spadseretur ad den mondæne Vasagaten med bl.a. designmuseet og universitet for enden af gaden, bør ingen ikke snyde sig selv for. Nyd den smukke plads Vasapladsen og de gamle patricerejendomme undervejs og sving eventuelt ind på restauranten »Smaka«. Her serveres ægte svensk husmandskost til en overkommelig pris. Kødboller (de rigtige af slagsen og ikke Ikea-modellen) med kartoffelmos, syltede agurker og tyttebærkompot varmer krop og sjæl i vinterkulden. Hertil et glas kold øl og en dram. Servietten er et nystrøget viskestykke af stof i de klassiske blå og hvide tern, så er man til svensk landkøkken, er man gået rigtigt.

Ikke langt derfra ligger Haga Nygata, som er Gôteborgs svar på Stockholms »Gamla Stan«. Men i modsætning til den gamle by i den svenske hovedstad, er kvarterets besøgende dejligt befriet for alle souvenirbutikkerne. En brolagt smal gade med gamle, restaurerede træhuse i pastelfarver er den perfekte »kulisse« til et af Göteborgs mest populære julemarkeder. Det er også i Haga-kvarteret, »de anderledes« butikker findes. Hvad enten det er designertøj, antikviteter eller vintage. Med en træskobutik midt i gaden kan det ikke blive mere svensk. Snup en kanelbolle - de er kæmpestore og ligner mere kringler end boller - på Café Husaren i Haga.

Den helt store fordel ved Göteborg er, at alt lige fra butikker, restauranter, julemarkeder og kulturliv ligger tæt ved hinanden. Men det kan være en god idé på forhånd at være nogenlunde afklaret med, hvad man gerne vil nå i løbet af ca. halvandet døgn, så man undgår at tage den julestress med, det netop var formålet at efterlade derhjemme. Tid til at ose uden mål er stadig det vigtigste.

Efter et boost i storbyen og et par julegaver eller tre i håndtasken, går turen videre næste dag. 20 kilometer i bus eller med bil, og man er ved færgelejet, hvor de store gule færger sejler mellem fastlandet og skærgården fra tidlig morgen til sen aften. Ti minutters sejltur, og man træder i land på øen Hönö. En idyllisk skærgårdsø, hvor luften er frisk og duften af hav og fisk gør godt efter halvandet døgn i den pulserende storstad med fristelser alle vegne. Begynd med at tage en dyb indånding, for Hönö er skærgårdsliv, og her slapper man af. Ikke mindst i den vilde natur med rå klipper og hav rundt om. Øen har nogle få tusinde fastboende, hvoraf flere dagligt pendler mellem fastlandet og øen. Så selv om her er fredeligt og meget svensk med røde træhuse, hvidmalede vinduer og gammeldags stakitter som i Astrid Lindgrens bøger, er man ikke alene.

Foreløbig har øen kun et enkelt hotel, som er åbent hele året. Hönö Hotell er et mindre og meget charmerende hotel. Gennem-restaureret sidste år og med traditionelt svensk julebord i hele december.

Mens nogle forbinder julemiddagen - eller frokosten med skinke, sylte, sild og kryddersnaps vælger andre et mere utraditionelt julebord. For eksempel på Tullhuset, som er en skaldyrs- og fiskerestaurant. Restauranten er øens tidligere toldhus og har en unik beliggenhed på et fladt stykke klippe, der når ud i vandet nede ved havnen. Fra vinduerne kan gæsterne se Vinga Fyr, der står og blinker og fornemmelsen af at befinde sig på en platform ude i havnebassinet er ikke bare en fornemmelse.

Restaurantens juleudsmykning er enkel og skandinavisk, det meste holdt i hvidt med masser af hvide stearinlys. Julebordet består af hummersuppe til forret, mens hovedretten er en tallerken i størrelse

-large fyldt med rejer, laks, skaldyrspaté, krabber m.m. Friskfanget fra havet, hvor Tullhusets gæster kan skimte skibsmasterne svaje i vinden og glæde sig over selv at sidde indendørs i varmen og stearinlysenes skær.

Tdiligere på dagen, mens det endnu var lyst, gik turen ud i Skagerrak ombord på en fiskerkutter med Thomas ved roret og med kurs i retning af en flok sæler. Bløde, søde sæler, som ligger og slænger sig dovent på nogle store sten og som hurtigt lader sig af forstyrre af kutteren og andre fiskerbåde i nærheden. En tur i vandet, og op igen på stenene.

»Ja, ja, de ser søde ud, men de er ikke særligt populære,« siger Thomas og forklarer, at sælerne æder fiskene, og at der tidligere var langt flere krabber og hummere.

Thomas sejler ind i havnen ved øen Vinga, hvor fyrmesterens søn engang var visesangeren Edvard Taube. Øen har i dag ingen fastboende og heller ingen fyrmester, men en klynge idylliske røde mondæne træhuse, der bliver lejet ud til gæster med storbykuller og hang til øde øer i juleferien. Ifølge Thomas er husene dog så eftertragtede at leje, at de ikke er til at få fat i.

Efter en times sælsafari er det retur til Hönö, hvor byens centrum med butikker, konditori, restauranter og et fiskerimuseum lidt udover det sædvanlige er samlet på havnekajen. Det er også her den tidligere isfabrik lå. I dag benyttes den flotte gamle hal til øens årlige julemarked. Lidt længere henne af havnekajen bliver børnene inviteret indenfor på konditoriet, hvor de hver søndag i december kan bage de traditionelle Hönökager i den store stenovn.

Slut skærgårdsbesøget af med en tur op i øens vandtårn, hvorfra udsigten er formidabel, hvis vejret ellers er klart.