BOLIG, KØB, SALG, HÅNDVÆRKSARBEJDE, OMBYGNING

Spar 1/3 med en svensk maler

Flag 07-04-10 ~Et minuts læsning · 194 ord

Du kan skære cirka 13 af malerregningen, når du skal lave noget om i dit hus, hvis du skifter din danske maler ud med en svensk.

Boligmagasinet Bedre Hjem har sammenlignet priserne hos otte danske og svenske malere for at få sat en 35 kvm. stue i stand. De skulle fjerne det eksisterende savsmuldstapet, spartle og sætte nyt væv op.

Gennemsnitsprisen hos de danske malere lød på DKK 10.900 for opgaven, mens de svenske kolleger i snit kun forlangte DKK 7150 for arbejdet, og så var transporten endda medregnet.

Fordelen ved at hyre svenske håndværkere frem for danske er størst på Sjælland, fordi transportudgiften her kan holdes på et beskedent niveau. Samtidig er det alt andet lige bedst at hyre svenske håndværkere til kortvarende opgaver, så den økonomiske fordel ikke bliver ædt op af transportudgifter.

Anders Olshow, direktør for Øresundsinstituttet, er ikke i tvivl om, at danskerne kan spare mange penge ved at vælge en svensk håndværker frem for en dansk. Alligevel er der kun 500 svenske håndværkere, der i øjeblikket arbejder i Danmark. Det skyldes efter direktørens mening, at fidusen med de svenske håndværkere er forholdsvis ukendt i Danmark, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: