Claus Rasmussen og Jill Lerche har slået sig ned i Malmö-forstaden Oxie i et andels-rækkehus, hvor de har fået mere bolig for pengene, end de ville have fået i København. Samtidig koster bilerne kun det halve i Sverige, så de har fået råd til to af slagsen. Claus Rasmussen pendler til sit job på Amager i en Mercedes, klasse C, mens Jill Lerche kører på arbejde i Ballerup i en ny Peugeot 206.
Selv om månedskortene til Øresundsbroen koster 2500 kr. pr. styk, har de to ingen planer om at flytte tilbage til Danmark, fremgår det af artiklen.