GENERELLE, FORHOLD, SKATTER, AFGIFTER, INDREJSEREGLER, STATSBORGERSKAB

Nul skat af indkomst fra udlandet

Flag 24-12-14 ~Et minuts læsning · 177 ord

Årets julegaveidé for folk med ondt i skatten kommer fra de caribiske øer St. Christopher-Nevis. Her kan du få et nyt pas og et nyt statsborgerskab oven i det, du allerede har. Samtidig garanteres det, at du ikke bliver beskattet af indkomst fra udlandet, kapitalgevinster, formue, arv eller gaver.

Sådan lyder i hvert fald løftet fra øgruppens premierminister, Dr. Denzil L. Douglas. Dermed vanker der altså kun skat af den indkomst, som du får ved at arbejde på øerne. Og altså nul skat, hvis du i stedet vælger at ligge på stranden (og glemme alt om julens stress og jag).

Tiltaget skal ses som en hjælp, «hvis dit nuværende hjemlands kontrol og indtrængen i dine personlige forhold er en bekymring», fremgår det af en brochure fra øerne.

St. Kitts & Nevis, som øerne også hedder, er dog ikke alene om at tilbyde visum og statsborgerskab på lempelige vilkår - med forskellige grader af skattefrihed oveni. Det foregår ifølge artiklen i lande som England og Portugal, hvor kravet er henholdsvis investeringer på GBP 2 mio. og EUR 500.000.

Skribentmail: