Det er både for dyrt og for besværligt at starte en forretning i Danmark. Det mener IT-iværksætteren Janus R. Nielsen, som af samme grund har slået sig ned i Marbella med sit firma MYMobileSecurity, der laver antivirus-apps til smartphones.
Og det er han ikke alene om at mene. I nærheden af ham bor flere andre danskere, som har gjort det samme. Desuden har en del af iværksætterens danske venner taget flugten til udlandet - af samme grund.
Mange kloge hoveder, som gerne vil skabe virksomheder og arbejdspladser, flytter væk fra Danmark. F.eks. til Silicon Valley i USA, til Østeuropa, til Luxembourg eller til Spanien. De har gode ideer, de er dygtige forretningsfolk, og de er gode iværksættere. Men de bliver knækket i konkurrencen med udlandet, hvis de skal operere fra Danmark, frotæller Janus R. Nielsen.
Som eksempel nævner udlandsanskeren lønningerne på IT-folk. En dygtig programmør koster DKK 15.000 om måneden i Spanien, og i Østeuropa skal vedkommende have en månedsløn på DKK 10.000-12.000. Men i Danmark ligger IT-lønningerne på det dobbelte. Det er derfor, at de danske ivræksættervirksomheder flytter til udlandet, fortæller Janus R. Nielsen ifølge artiklen.