SKOLE, BØRN, PRAKTISK

Børneinstitutioner holder sommerferie i en-to måneder

Flag 14-09-10 ~2 minutters læsning · 221 ord

Debatten om lukkedage og enkelte lukkeuger i danske børneinstitutioner er ved at få skibenten, Martin Tønner, til at dø af grin. Han bor nemlig i Spanien, og her skal der føjes et nyt ord til samlingen: Lukkemåneder.

Skribenten har selv en søn, der går i en privat vuggestue i Barcelona, og her har pædagogerne lige holdt institutionen sommerferie-lukket fra 1-8 og godt fem uger frem. Perioden har om ikke andet givet en god gang træning i at multi-taske - i dette tilfælde at arbejde og passe børn samtidig.

Og så kan han i øvrigt blot se frem til, at det bliver sværere endnu at få passet sønnen om sommeren, mens han selv arbejder. Når sønnen bliver tre år og skal begynde i forskolen, svulmer den spanske sommer-lukning op til to måneder.

Lukkemånederne harmonerer dårligt med skribentens arbejdstid, men de passer heller ikke til spaniernes sommerferie, der som regel er på fire uger. De resterende lukke-uger klarer spanierne ved, at mor og far holder deres ferie forskudt og ved at købe sig fattige i babysittere. Og rækker dette ikke, kan der blive dømt ferie hos diverse slægtninge.

Har man lidt ældre børn, svinder problemet med pasning om sommeren lidt ind. Da kan børnene nemlig komme på sommerkoloni, fremgår det af skribentens selvoplevede beretning fra de spanske børne-institutioner - eller fravær af samme.

Skribentmail: