Den tidligere trafik- og udenrigsminister Ove Guldberg har indgået et forlig med Skatteministeriet, som erkender, at den tidligere Venstre-minister ikke er skattepligtig af sin folketingspension i Danmark. I stedet skal Ove Guldberg betale skat af pensionen i Spanien, hvor han nu bor, og hvor skattesatserne er markant lavere end herhjemme.
Ove Guldberg og hans kone flyttede til udlandet i 1987, og siden har de danske skattemyndigheder fastholdt, at han skulle betale dansk skat af folketingspensionen, og kildeskatten er derfor troligt blevet fratrukket pensionen før hver månedlige udbetaling, fremgår det af artiklen.