Jo hurtigere en privat pension udbetales, desto mildere beskattes den af det spanske skattevæsen.
Fra 1-1-2007 beskatter Spanien følgende andel af løbende udbetalinger over en tidsbegrænset periode af private pensioner:
Udbetaling i under 5 år: 12 pct.
Udbetaling i 5 - 10 år: 16 pct.
Udbetaling i 10 - 15 år: 20 pct.
Udbetaling i over 15 år: 25 pct.
Den andel, det drejer sig om, bliver beskattet med 18 pct., hvor man kan risikere at skulle betale op til 43 pct. i skat til Spanien af arbejdsgiverordninger, fremgår det af artiklen.