GENERELLE, FORHOLD, GENERELT

Størst interesse for links om Spanien og Frankrig

Flag 20-05-04 ~2 minutters læsning · 299 ord

Hvor trækker udlængslen os hen, når den trækker i danskerne? Hvor vender indlandsdanskerne blikket hen, når de har fået lyst til at arbejde, studere, starte egen virksomhed eller nyde deres otium i udlandet?

Det spørgsmål har Udvandrerne.dk forsøgt at besvare på forskellig vis, lige siden webstedet åbnede den 8. april 2002. En af måderne er de løbende ajourførte oversigter, som viser, hvilke lande og emner, de over 1000 daglige besøgende foretrækker at læse om.

En anden er de løbende ajourførte oversigter over brugernes klik videre til de forskellige leverandører og foreninger i Ressourceguiden. Oversigter, der også giver et indblik i interessen for leverandørerne og foreningerne i forskellige lande og inden for forskellige fagområder.

Nu lanceres en tredje målestok: To anonymiserede oversigter som viser, hvilke lande og emner de dags dato tilmeldte til Udvandrerne.dk’s gratis emailservice har markeret, at de ønsker at få tilsendt regelmæssige links til nye dokumenter om.

De tilmeldte personer behøver ikke frygte for, at deres personlige interesser nu afsløres for den ganske verden…! For det første vises der ingen personlige oplysninger i oversigterne. For det andet er oversigterne konstrueret på en måde, så det tilmed er umuligt at se, hvad den enkelte - og anonyme - person har valgt. Hver eneste persons valg af foretrukne lande og emner er skilt ad og fordelt «til ukendelighed».

Tværtimod får de tilmeldte - lige som de øvrige brugere af Udvandrerne.dk - en helt ny mulighed for at se, hvor mange de deler interesse med.

Opsplitningen går dog ikke ud over det generelle billede af interessen, som oversigterne tegner. Snarere tværtimod. Det er muligt at se helt præcist, hvor mange af de tilmeldte der interesserer sig for et givet land eller emne. P.t. peger oversigterne på, at Spanien og Frankrig er de to lande, som i særklasse påkalder sig størst

Skribentmail: