Det er ifølge artiklen stadig ikke ualmindeligt i hverken Spanien, Frankrig og Italien, at en del af prisen for en bolig afregnes ved hjælp af en bunke euro-sedler i en brun kuvert.

Men køberen skal passe på, at pengene under bordet ikke resulterer i en skatteregning på et senere tidspunkt. Hvis den officielle salgspris ligger lavere end markedsprisen, risikerer køberen, at skattevæsenet kommer med en betydelig ekstraregning. Den kommer oven i den afgift på seks pct. af købesummen (på spansk: «Impuesto de Transmisiones Patrimoniales» - ITP), som køberen i forvejen skal betale.

Derfor bør køberen checke boligpriserne i området, og det foregår i øvrigt netop hos skattevæsenet.

Foruden ITP skal der også betales kapitalvindingsafgift (på spansk: «Plusvalia») på det, som boligen er steget i pris siden sidste gang, den blev handlet. Formelt set er det sælgeren, der skal betale beløbet, men i Spanien er det kutyme, at køberen betaler beløbet.

Endelig skal køberen - for overhovedet at få lov til at betale de nævnte afgifter - anskaffe sig et skatteregistreringsnummer. Det hedder «NIF.», hvis man bor fast i landet, og «NIE.» hvis man ikke gør, fremgår det af artiklen.