Den første bolig i dagens udsendelse var et to-plans klyngehus i Calahonda, som ligger melem Fuengirola og Marbella i Sydspanien. I området er der 300 solskinsdage om året, og med til lejlighedskomplexet hørte golfanlæg, gartner og sportscenter med bl.a. tennisbaner.
Ved stranden i Calahonda er der noget så usædvanligt som klitter, og de er fredet. Som beboer i Calahonda får man rabat på den lokale golfbane.
Ejendomsmægleren på huset, Finn Vissenbjerg fra Finn Vissenbjerg Consult, havde selv været med til at bygge klyngehuset, som adskiller sig fra et rækkehus ved kun at have en meget lille berøring med nabohusene.
Til huset hørte en lille jordlod, hvor der var plads til at lave en swimmingpool. Huset bar præg af Middelhavsarkitektur med mauriske elementer.
Byggeår: 1990
Boligareal: 120 kvm plus 60 kvm terrasse
Der hørte ingen swimmingpool med til boligen. Til gengæld ligger nogle af Europas bedste golfbaner inden for en radius af 15 minutters kørsel.
Indretning på niveau et: Tre soveværelser og to badeværelser.
Indretning på niveau to: Stue, terrasse, WC, lille køkken og entré.
Øverst: Tagterrasse med pavillon.
Entreen havde et oplyst, rustikt murstenshul i loftet. Møblerne fulgte med i handelen. Stuen og terrassen havde et sammenhængende marmorgulv.
Køkkenskabene stammede tilbage fra opførelsen i 1990, men kogeplader, ovn og køleskab var nye.
Første niveau var præg af masser af indbyggede skabe.
Huset var østvendt, som ifølge Finn Vissenbjerg er spaniolernes foretrukne byggeretning, fordi de mener, at solen alligevel er for varm at opholde sig i om eftermiddagen. Derfor var der for eksempel heller ingen aircondition på første niveau.
Salgspris: Kr. 2.380.000 ekskl. salgsomkostninger.