Der er morgenmøde for Casamonas sælgere og spejdere. Det foregår hjemme i Tine Mathiassens dagligstue. Og mens hun og Anette Kragdahl diskuterer salgstaktik, justerer priser og vurderer nytilkomne lejligheder med deres ansatte, bliver der serveret kaffe og brød med ost.

Henne ved vinduet brænder et par fyrfadslys. Men bortset fra dem - og et par Dannebrogsflag rundt om i stuen - er stemningen kraftigt international. Arbejdssproget er engelsk. De ansatte er unge fra alle hjørner af Europa og Nordamerika. Og udsigten, ja, den er så spansk, som den næsten kan blive.

Tine bor i en bebyggelse i den øvre udkant af Barcelona. Til den ene side ligger lave kystbjerge, lidt nussede, men også charmerende. Til den anden breder storbyens indhav af huse sig ud med sine kendemærker: Montjuïc-bjerget, den gamle havn for enden af Ramblas, Sagrada Familias syrede spir og højhusene ved den Olympiske By. Og overalt, eksempelvis i naboens have, stikker byggekraner op som signal om, at de seneste års boligboom få steder i Europa har været så kraftigt som her i Cataloniens hovedstad.

Boligmarked vendt på hovedet

I gamle dage var det så let med Barcelona. Dengang boede »ordentlige« og velhavende mennesker oppe på Tibidabobjergets skråninger, mens de, som holdt til nede i de historiske bydeles virvar af smalle gader og mørke gyder, sjældent havde råd til andet.

Op til OL i 1992 gik myndighederne imidlertid i gang med at rydde op i de gamle kvarterer. Efterfølgende lykkedes det at markedsføre byen som et af Europas mest spændende kulturcentre og potentielt førende businesssteder. Og de senere års mange og ofte velbeslåede tilflyttere, som har valgt at udleve drømmen om Barcelona, foretrækker at købe lejlighed i de maleriske gamle bydele fremfor i velhaverkvartererne oppe på bjerget.

Det er på dette spændende, men også vanskelige marked, at Anette og Tine har opereret, siden de for et lille års tid siden stiftede ejendomsmæglerfirmaet Casamona.

»Vi prøver at ramme en niche. Masser af mæglere her i byen tager alt ind, fordi de gerne vil have en masse, som de kan skynde sig at sælge igen. Vi holder os fra lejligheder, som ikke er gode til prisen eller som lugter. For så er det ikke en lejlighed, vi selv ville købe,« forklarer Tine og tilføjer:

»I den anden ende af markedet findes et par firmaer, som kører efter det meget eksklusive. De er selektive, men har kun dyre ting. Vi er for dem, som gerne vil have en almindelig lejlighed, men som går efter noget lækkert i en almindelig prisklasse.«

Dyrt, rodet og sort

Man kan så diskutere, hvor »almindelige« priserne er på et marked, hvor selv de mindste lejligheder koster omkring 200.000 euro (ca. 1,5 mio. kr.) Siden 1998 er boligpriserne i Barcelona gennemsnitlig steget omkring 20 procent om året. Og selv om stigningen er ved at flade ud, regner bankerne fortsat med 15-18 procent om året.

Man kan med andre ord ikke komme med en frisk lille halv million hjemmefra København og tro, at man kan lave et scoop. De tider er for længst forbi, og Casamonas kunder er da også fortrinsvis englændere, franskmænd og moderne orienterede lokale.

»Vi har haft mange henvendelser fra danskere, men kun få ender med at købe. Jeg tror simpelthen, at det er for dyrt. Mange bliver også overrasket over, at der er syv procents skat på køb og salg,« fortæller Tine.

»Samtidig er det et rodet marked. Folk kommer ned og vil have det hele i faste rammer med tilstandrapporter, som de er vant til derhjemme. Det kan man også sagtens få, men det er ingen forsikring mod, at der kan være noget galt,« forklarer Anette og tilføjer:

»Nogle bliver også bange, når de bliver spurgt, om de vil betale noget af beløbet sort. Det kan sagtens lade sig gøre uden, men der er bare meget med sorte penge hernede. Bankerne, notarerne, alle mennesker er involveret i det!«

Stadig en god investering

I en boligjungle som Barcelonas er det så meget desto mere vigtigt at alliere sig med en guide, man kan stole på. Og Casamonas gode resultater skyldes ikke mindst, at kunderne føler sig trygge ved firmaets skandinaviske serviceniveau og ordentlighed i en branche præget af bilsælgermentalitet, mener Tine og Anette. Men hvorfor overhovedet købe i en by som Barcelona, der måske nok er spændende og smuk, men også vanskelig og dyr?

»Fordi det stadig er en god investering. Før var det in at tage til Paris, nu er det Barcelona. Her er så meget kultur. Strandene er ryddet, og byen har så meget at byde på. Så priserne vil bare fortsætte med at stige,« siger Tine, der selv har investeret i det gamle havnekvarter, La Barceloneta, hvor hun lejer sine lejligheder ud til turister.

Det folkelige Barceloneta, der endnu er domineret af havnearbejdere, fiskere og andre af jævn herkomst, er byens i særklasse hotteste up and coming-område. Centralt beliggende med Middelhav og strand til den ene side og promenaden ud mod den gamle havn til den anden fås det ikke meget bedre i Europa, forsikrer Tine.

»Priserne vil fortsætte med at stige helt vanvittigt dernede. Om nogle år vil det være så dyrt, at det er umuligt for almindelige mennesker at være med. Så det er med at købe nu.«