BOLIG, KØB, SALG, BOLIGSALG

Gigantvilla med maurerbrønd i parken

Flag 12-09-04 ~2 minutters læsning · 261 ord

Den anden bolig i den anden udsendelse var en arkitekttegnet storvilla med tilhørende park i nærheden af Fuengirola. Der var fem-ti minutters kørsel i bil til stranden og 25 minutters bilkørsel til Marbella. Boligen var næsten nabo til en tyrefægterarena, som havde opvisning hver søndag.

Byggeår: 1980

Boligareal: 750 kvm

Grundareal: 4620 kvm

Der var små rislende vandfald på begge sider af trappen fra huset og ned til den arkitekttegnede park, hvor der bl.a. stod en brønd, som var en kopi af en brønd fra maurernes Alhambra. Udenfor var der desuden et stort swimmingpool.

Udefra kunne boligen ligne tre boliger, men de var alle sammenbygget til én. Byggestilen bar præg af græske sten og græske søjler.

  1. del: Køkken, spisestue, lukket terrasse, bibliotek, stue, yderligere to terrasser, hall, lille WC og bar

  2. del: Tre store værelser med tilhørende badeværelse, masterbedroom (soveværelse med tilhørende påklædningsværelse) samt badeværelse

Indvendigt var der hvælvede lofter, som bidrog til den middelalderlige stil. Møblementet var asiatisk inspireret. I alt hørte der møbler for 5 mill. kr. med til huset. Disse fulgte med i salget og kunne ikke vælges fra.

Der var klimaanlæg i huset, som i alt talte fem soveværelser, fem badeværelser og to gæstetoiletter. Ud over de allerede nævnte rum var der et vinrum med en konstant temperatur på 17 grader, motionsrum, sauna og udestue.

Køkkenet var ikke så stort og faldt noget uden for den øvrige rustikke og middelalderlige stil. Der var åben adgang fra soveværelset til det tilhørende badeværelse. Selv døren ind til toilettet havde huller, som man kunne kikke igennem.

Salgspris: kr. 26 mill.

Skribentmail: