Priserne på boliger i Spanien steg i gennemsnit med fire pct. fra april 2007 til april 2008, oplyser det spanske boligministerium. Men i samme periode steg inflationen med 4,5 pct., så reelt er priserne på boliger faldet en anelse i landet i løbet af det seneste år.
Det er første gang i 11 år, at de spanske boligpriser falder i forhold til inflationen.
I visse områder af Spanien er boligerne dog faldet med helt op til 10-15 pct. fremgår det af artiklen.