Danskere skal betale ejendomsværdiskat til den danske stat af deres spanske bolig, hvis man er fuldt skattepligtige i Danmark. Det er man, hvis man har fast bopæl i Danmark eller opholder sig i Danmark i mere end seks måneder i træk (dog med mulighed for kortere ferier ind imellem). Og man skal selv underrette de danske skattemyndigheder om, at man har den pågældende bolig i Spanien.
Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Spanien indebærer dog, at danskere med bolig i Spanien og fuld skattepligt til Danmark, kan fradrage deres spanske ejendomsskatter i de danske efter den såkaldte creditmetode, fremgår det af et brevkassesvar.