Lad være med at købe hus i Spanien, hvis du ikke vil tabe penge. Sådan lyder advarslen på flere internetfora i Storbritannien. På britisk tv, som tidligere havde flere ugentligt programmer om at købe bolig i Spanien, vises der nu programmer om, hvordan man kommer af med sint spanske feriebolig.
I Tyskland er interessen for at købe bolig i Spanien også faldet. Tyskerne køber i stedet flere ferieboliger i f.eks. Bulgarien, fremgår det af artiklen.
I det spanske ejendomsmæglerfirma Livingstones Estates med mange britiske kunder, kan ejeren, Karsten Trend Poulsen, berette om, at firmaet formentlig ville have mistet omkring 20 pct. af omsætningen, hvis det ikke havde kompenseret for udviklingen ved at satse ekstra på markedsføring.
Karsten Trend Poulsen har dog ikke sporet den samme nervøsitet hos sine skandinaviske kunder. Tværtimod er firmaets salg af feriebolier til skandinaver steget lidt i løbet af det seneste år, fortæller danskeren i artiklen.