Privatpersoner kan se frem til lavere gebyrer og omkostninger på handelen, hvis de handler med aktier fra bl.a. Schweiz.
Den danske værdipapircentral er netop i et såkaldt Link Up Markets samarbejde med værdipapircentralerne i Norge, Tyskland, Spanien, Schweiz, Østrig og Grækenland. Samarbejdet træder i kraft i løbet af 2009, og ambitionen er at skære 80 pct. af ekstraomkostningerne på handel med aktier fra de pågældende lande.
Flere og flere danskere er begyndt at handle med udenlandske aktier, og de oplever, at både kurtage og depotafgifter er betydeligt højere end på danske aktier. F.eks. koster det 1,5 pct. at handle med europæiske aktier - eller dobbelt så meget som for handel med danske aktier - gennem Jyske Banks rådgivningssektion. Oveni kommer så et årligt depotgebyr på 3,75 pct. for udenlandske aktier, når værdien ikke overstiger DKK 500.000.
I hvor høj grad bankerne så sender besparelsen videre til deres kunder, er endnu usikkert. Men Dansk Aktionærforening vil holde et vågent øje med, om bankerne nu også sender deres besparelse videre til de private investorer, lover Linda Overgaard, afgående direktør i foreningen, ifølge artiklen.