PENSION, OPSPARING, STATISTIK

Går på pension som 55-årige

Flag 04-01-11 ~Et minuts læsning · 120 ord

Danskerne går i gennemsnit på pension, når de er 61,3 år, og det indbringer en midterplacering blandt de 27 EU-lande. Men har du planer om at gå på pension så tidligt som muligt, bør du overveje at flytte til Rumænien.

I Draculas hjemland trækker man sig gennemsnitligt tilbage fra arbejdslivet allerede i en alder af 55,5 år. Det er suverænt den tidligste pensionsalder i EU, viser en opgørelse fra EU-Kommissionen.

Den næst-tidligste pensionering kan du få i Slovakiet, hvor den gennemsnitlige pensionsalder er 58,7 år. Derefter følger Polen og Frankrig, hvor borgerne som gennemsnit går på pension i en alder af 59,3 år, fremgår det af artiklen, som dog ikke fortæller noget om, hvilken ydelse pensionisterne kan se frem til.

Skribentmail: