En ny dobbeltbeskatningsaftale, som Ole Stavad og hans embedsmænd har forhandlet hjem og som skal forelægges Folketinget som lovforslag i år, betyder, at de danske udlandspensionister i Portugal skal beskattes af deres private danske ratepension i både Portugal og Danmark.
Portugal får så at sige får lov at tage først. I forslaget er udlandspensionisterne også omfattet af kildeskattelovens såkaldte grænsegængerregler, hvilket betyder, at de kan opgøre deres indkomst som om de stadig boede i Danmark og få fradrag for eksempelvis renteudgifter. Den samlede skat må ikke overstige den skat, som pensionisterne skulle have betalt, såfremt de var blevet hjemme i Danmark. Og det danske skattevæsen kan kun komme ind i billedet, hvis der er tale om private pensioner, hvor der har været fradrag for indbetalingerne, fremgår det af artiklen.