Flügger har besluttet at flytte 50 administrative arbejdspladser fra Danmark til Gdansk i Polen. Med udflagningen af jobbene forventer maling-virksomheden at spare DKK 20 mio. om året - eller DKK 400.000 årligt pr. medarbejder.
Dermed er den forventede besparelse pr. medarbejder dobbelt så stor som den, Smartguy regner med at få ved den udflytning af lageret fra Jyderup til Polen, som netbutikken besluttede at føre ud i livet i foråret 2013.
Dansk Supermarked har også lige besluttet at flytte 25 administrative arbejdspladser til Polen (Børsen 30-5-13). Supermarkedskæden opretter et bogholdericenter i landet for både Danmark, Tyskland, Sverige og Polen.