Du kan blive ejer af din egen fiskerhytte for den nette sum af NOK 1 - skriver: én norsk krone. Det er i hvert fald prisen på en fiskerhytte, som ifølge den norske avis Aftenposten er blevet solgt på den norske ø Lofoten. Hytten må betegnes som et håndværkertilbud. Til gengæld lå den helt ned til vandet.
Baggrunden for den utrolige boligpris er, at mange ejendomme står tomme på Lofoten. Af samme grund giver myndighederne også rask væk tilladelse til, at helårsboliger omdannes til ferieboliger. Det vigtigste er simpelthen, at husene bliver renoveret og brugt så meget som muligt.
Hvis du ikke kan nøjes med en hytte, kan du også blive ejer af et egentligt hus på Lofoten. Da stiger prisen dog til mellem NOK 400.000 og NOK 700.000. Men så er der også tale om et charmerende hus på en strandgrund, fortæller ejendomsmægler Geir Bringsli fra Folk i Husan Eiendomsmegling ifølge artiklen.