Det er 28 pct. billigere at gå en tur med indkøbsvognen i en forretning i Holland end i en forretning i Danmark. Det viser en undersøgelse, som Konkurrencestyrelsen har lavet - bl.a. på basis af oplysninger fra den vestlige økonomiske samarbejdsorganisation OECD og Eurostat.
Opgørelsen bygger på tal fra 2008, og den viser, at Danmark fortsat er det dyreste tal at købe ind i inden for EU. Men den viser også, at forbruger-priserne er meget lavere - også i de EU-lande, som Danmark normalt sammenligner sig med.
De billigste af dem er Nederland og Tyskland, hvor et indkøb kun koster DKK 90, når de samme varer koster DKK 125 i Danmark. Forskellen er altså 28 pct. - beregnet ud fra priserne i Danmark.
Trækkes den høje danske moms og de høje danske afgifter ud af priserne, ligesom der justeres for velstandsniveau, er prisforskellen imidlertid stadig stor ned til priserne i Holland. Nemlig noget, der ligner 25 pct. Sammenlignes landene på denne måde, er forbrugerpriserne i Tyskland cirka 13 pct. lavere end i Danmark.
Forskellen mellem priserne i Danmark og de øvrige lande skyldes især, at der er for lidt konkurrence på det danske marked, lyder kommentaren ifølge artiklen fra Agnete Gersing, der er direktør i Konkurrencestyrelsen.