1 mio. DKK pr. styk. Det er, hvad en køber har betalt for et antal ferieboliger på hver 100 kvm ud til Marokkos Middelhavskyst. Køberen havde faktisk planlagt at sælge boligerne videre, når de var bygget, men nu vil han ikke sælge dem alligevel, fortæller køberen ifølge International Herald Tribune.
Ferieboligerne ligger i Saidia, som er et af Marokkos nye ferieboligprojekter. Saidia skal strække sig over seks km sandstrand, og i spidsen for projektet står landets kong Mohammed VI.
Marokko satser på, at antallet af turister i landet skal tredobles inden 2010, så det kommer op på 10 mio., fremgår det af artiklen.