De amerikanske skattemyndigheder IRS har indgået en aftale, som betyder at en række storbanker i Luxembourg skal udlevere oplysninger om amerikaneres renteindtægter og stå for opkrævningen af renteskat, lige som danske banker opkræver skat af de danske kunder. Desuden kræver de amerikanske myndigheder, at anerkendte revisionsfirmaer skal foretage revision af bankernes informationsudveksling for at sikre, at alle oplysninger er sendt videre.
Aftalen med de pågældende banker med hjemsted i Luxembourg skal gælde fra og med januar næste år. Dermed brydes bankhemmeligheden i Luxembourg - i hvert fald på et enkelt område - flere år før Luxembourg ellers har accepteret at løsne op for bankhemmeligheden, nemlig i år 2010, fremgår det af artiklen.