BRU

ELLES: Liechtensteins fyrst Hans-Adam er Europas rigeste monark med en personlig formue på godt 22 mia. kr. Og regenten i lilleputstaten på grænsen mellem Schweiz og Østrig kan godt gå hen og få brug for reserverne i de kommende år.

Under alle omstændigheder er fyrstens ekstremt indbringende forretning med at opbevare formuer for velhavere rundt omkring i verden nu under voldsomt internationalt pres. Fyrst Hans-Adam ejer personligt Liechtensteins største bank, LGT, der er centrum i den store skattejagt, der tog sin begyndelse i Tyskland for små to uger siden.

Efter at Tyskland begyndte at jage skatteflygtninge med konti i Liechtenstein på baggrund af fortrolige kundeoplysninger fra LGT, har idéen nu bredt sig til mindst otte andre EU-lande Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien, Sverige, Holland, Belgien og Irland.

Hertil kommer, at USA, Canada og Australien i OECD-regi er med i en gruppe af lande, som ifølge de svenske skattemyndigheder råder over informationer vedrørende velhaverkonti i Liechtenstein.

Sveriges øverste skatteembedsmand Mats Sjøstrand meddelte i går, at Sverige arbejder på baggrund af oplysninger, der ikke stammer fra den DVD, som de tyske myndigheder har købt af en tidligere ansat i LGT. Ifølge LGT indeholder materialet oplysninger om ca. 1.400 kunder, hvoraf kun 600 er tyskere.

Sverige går angiveligt hvert år glip af ca. 40 mia. kr. i skatteindtægter. Tabet skyldes fortrinsvis, at store private formuer gemmes af vejen i skattely som eksempelvis Liechtenstein. Sjøstrand skrev i går i en artikel i Dagens Nyheter, at de aktuelle undersøgelser drejer sig om ca. 100 svenske skatteborgere.

Også i Belgien følger myndighederne den tyske skattejagt i Liechtenstein med stor interesse. Ifølge vicegeneraldirektøren i det belgiske skattevæsen, Marc Delporte, har Belgien en samarbejdsaftale med Tyskland, der gør, at man automatisk vil få oplysningerne, hvis belgiske skatteborgere står nævnt i det tyske materiale.

Belgiske sager

Belgien har tidligere oplevet en lignende sag, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af materiale fra en bank i Luxembourg, hvilket førte til en stribe skattesager.

Tilsvarende er Storbritannien i øjeblikket i gang med at jage velhavere med formuer i Liechtenstein. David Harnett, fungerende skattedirektør, siger til Financial Times, at man forventer at kunne inddrive omkring en mia. kr. på baggrund af de oplysninger, som man er i besiddelse af, og som ikke stammer fra Tyskland.

»Vi vil gøre, hvad vi kan for at beskytte det britiske skattegrundlag mod skatteflugt,« siger han til avisen.

Endelig meddelte også de franske myndigheder i går, at de nu er i besiddelse af oplysninger om franske skatteborgere med konti i Liechtenstein.

I Tyskland meddelte myndighederne sidste onsdag, at man har gennemført ca. 150 ransagninger i løbet af de 12 dage, sagen har kørt. Ifølge anklagemyndigheden i Bochum har 91 personer allerede tilstået skatteunddragelserne og indvilget i at betale 27,8 mio. euro små 210 mio. kr. i skat af renteindtægterne på de skjulte formuer.

Monaco i fokus

Mens ransagningerne således fortsætter, ventes et andet af Europas skattely, Monaco, i dag at komme under voldsomt politisk pres, når fyrst Albert kommer på besøg i Berlin hos kansler Angela Merkel.

Monaco, Liechtenstein og Andorra står alle tre på OECDs liste over »ikke-samarbejdsvillige« skattely. Og Angela Merkel har gjort det klart, at man er klar til »at stramme tommelskruerne« på Liechtenstein.

Det forventes, at EUs finansministre vil drøfte sagen på deres næste møde 4. marts, og EU-Kommissionen meddelte i sidste uge, at man er i gang med at overveje stramninger af det såkaldte »savings directive«, der tråde i kraft i 2005. Dette direktiv foreskriver, at myndigheder i et EU-land eller et associeret land som Liechtenstein, Schweiz, Monaco, Andorra og San Marino skal opkræve skat af renteindtægter vedrørende formuer placeret på konti i deres land for derefter at sende pengene tilbage til det land, der har beskatningsretten.