MELLEMMENNESKELIGT, STATISTIK

Største majoritet af kvinder i Europa

Flag 07-09-15 ~Et minuts læsning · 125 ord

Letland er det land i Europa, hvor der bor den største overvægt af kvinder. For hver 100 kvinder er der kun 84,8 mænd i det baltiske land, fremgår det af en opgørelse fra det amerikanske Pew Research Center.

På verdensplan er der ellers en lille overvægt af mænd, og i Europa er det kun en række andre, tidligere Sovjetrepublikker, der kan fremvise en lignende majoritet af kvinder. Tættest på kommer Litauen med 85,3 mænd pr. 100 kvinder - efterfulgt af Armenien, Hviderusland, Rusland, Ukraine og Estland.

Den skæve kønsfordeling i det gamle Sovjetunionen skyldes ifølge artiklen især et udbredt misbrug af alkohol samt tab af mænd i to verdenskrige, som for en stor del udspandt sig i de pågældende lande.

Læs evt. mere på:

http://www.pewresearch.org/fact-tank/2015/08/14/why-the-former-ussr-has-far-fewer-men-than-women/

Skribentmail: