Kroatien topper listen over de lande, som danskerne foretrækker at leje feriebolig i. Derefter følger Frankrig, Spanien og Sverige, fremgår det af artiklen.
Kroatien har bl.a. den fordel, at du kan få en større feriebolig for de samme penge, som den koster i f.eks. Frankrig. Desuden er der opført mange nye ferieboliger i landet ved Adriaterhavet, og de er typisk udstyret med både airkcondition og et godt køkken. I det hele taget er Kroatien gået fra at være et østblokland til at være et land med høj service, fortæller Peter Anker Jensen, der er direktør i Fri Ferie.