Hvis du skal lave forretninger med en kineser, kommer du ingen vegne, hvis ikke du har et godt forhold til den pågældende person.
Venskab og forretning hænger uløseligt sammen for en kineser. Det skinner blandt andet igennem i begrebet guanxi, som direkte oversat betyder forbindelser. Men begrebet dækker også, at to parter har pligter i forhold til hinanden.
Mange vesterlændinge vil mene, at personlige og professionelle relationer er to forskellige ting. Men kineserne ser altså mere holistisk på det.
Kinesere har som udgangspunkt ingen tillid til mennesker, som de ikke kender. Så du er nødt til at bygge tilliden op, før der kan laves forretninger, fremgår det af artiklen.