MELLEMMENNESKELIGT, GENERELT

Single-kvinder over 25 år er uglesete

Flag 06-08-16 ~2 minutters læsning · 225 ord

De første bemærkninger begynder at falde, når du er 22-23 år. Når du runder 25 år, begynder dine forældre at blive paniske. Og er du 32 somre, så har du forlængst overskredet «sidste salgsdato». Sådan beskrives i hvert fald vilkårene for kinesiske single-kvinder, sådan som de bliver oplevet af en af dem - 32-årige Zhou Yun.

Ellers har kvinden, der kommer fra den sydlige Jiangxi-provins, fuld fart på livet. Hun er jurist og har et godt job ved det kinesiske politi. Men det optager ikke hendes forældre nær så mege som det faktum, at hun ikke er gift. Og det smitter af på Zhou Yun i en grad, så hun efter eget udsagn føler dårlig samvittighed over for sine forældre. Hun føler, at hendes status som ugift er et tegn på manglende respekt forforældrene.

At der bliver set skævt til ugifte kvinder, giver sig ligefrem udslag i, at fænomenet har sit eget navn. Single-kvinder over 25 år hånes med udstykket «shengnü», som kan oversættes med «til overs».

Zhou Yun oplever hele tiden presset fra både forældrene og samfundet. Men hun ser ikke sig selv om en fiasko, selv om hun er ugift. Jeg skal nok selv finde ud af, hvordan jeg vil leve mit liv. Jeg gemmer mig ikke for mændene. og hvis jeg møder den rette, så kan alt ske, erklærer hun ifølge artiklen.

Skribentmail: