INVESTERING, KØB, SALG, GRUNDE, JORD

Stopper jordsalg og indfører prisloft

Flag 23-03-10 ~Et minuts læsning · 112 ord

Ejendomspriserne i Kinas hovedstad, Beijing, stiger så kraftigt, at landets regering har valgt at gribe ind. I de mest populære dele af byen er det nu forbudt at sælge jord, og samtidig er der lavet et prisloft for at modvirke spekulation. Samtidig blæser regeringen til kamp mod ejendomsselskaber, der køber jord uden at bygge på den, oplyser Reuters.

Indgrebet kommer, efter at to jordlodder i Beijing blev solgt for henholdsvis DKK ca. 14.000 og ca. 22.000 pr. kvadratmeter. I øvrigt blev jorden købt af selskaber, som staten selv ejer.

Ejendomsinvesteringerne i den kinesiske hovedstad er ifølge China Daily steget med 71 pct. fra februar 2009 til februar 2010, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: