BOLIG, STATISTIK, EJENDOMSMÆGLERE, LEJLIGHEDER

Boligpriserne er steget 28 pct. på et år

Flag 26-08-06 ~Et minuts læsning · 151 ord

Boligpriserne i Kinas hovedstad Beijing er steget fra 7000 yuan pr. kvm. i 2004 til 9000 yuan pr. kvm. i 2005. Det svarer til en stigning på 28 pct., fremgik det af et indslag om globale boligpriser i Magasinet Penge. Stigningerne skyldes, at den voksende kinesiske middelklasse køber boliger.

Alene de seneste seks måneder er priserne for visse typer af boliger steget 20 pct., fortalte den danske ejendomsmægler i byen, Allan Tan.

Boligmarkedet i Kina er så ophedet, at den kinesiske regering i sommeren 2006 har sat kravet om udbetaling op fra 20 til 30 pct. af købsprisen, indført høj beskatning af fortjenesten på salg af boliger inden fem års ejerskab lagt restriktioner på mulighederne for at låne penge til boliger, fremgik det af indslaget.

Der blev fremvist en lejlighed på 94 kvm. netto og 116 kvm. brutto på 20. sal og med en lille altan. Pris: Godt en million kroner.

Skribentmail: