BOLIG, STATISTIK, BOLIGKØB, BOLIGSALG

Salget af ejendomme er faldet med 70 pct.

Flag 10-07-10 ~2 minutters læsning · 235 ord

Antallet af ejendomshandler er faldet med 70 pct. i Shanghai i maj 2010, og handlerne er gået næsten lige så meget tilbage i andre kinesiske storbyer. Således lyder faldet på knap 70 pct. i hovedstaden Beijing, mens antallet af handler er dykket med 62 pct. i Shenzhe, oplyser Shanghai Security News.

Det kraftige dyk skyldes, at den kinesiske regering har gjort det sværere for boligkøberne at få finansieret deres bolig nummer to og tre.

De nye regler på området er dog så nye, at de endnu ikke har forplantet sig til priserne på boliger i Kina. I april 2010 lå ejendomspriserne 12,8 højere end i april 2009 i Kina.

Indgrebet skulle forebygge, at den kinesiske boligboble med stigende priser i at eksplodere. Men de nye regler er kommet for sent, mener Lu Qilin, der er researcher ved ejendomsmæglerkoncernen Uwin. Han frygter, at det hele meget snart kan ende med en bristet boligboble i Kina.

At situationen er alvorlig på Kinas boligmarked, bekræfter Li Daokui, der er medlem af den monetære komité under landets centralbank. Han erkender over for Financial Times, at problemerne på det kinesiske boligmarked overgår dem, der herskede i både USA og England inden finanskrisen.

Men regeringsindgrebet vil efter alt at dømme få boligpriserne til at falde. Dykket bliver på mellem 20 og 30 pct. i Shanghai, vurderer analytikerne Gao Jian og Shi Weijan fra henholdsvis Northeast Securities og Jianghai Securities ifølge artiklen.

Skribentmail: